
Trupnyt: SIF fortsat uden stor profil til pokalbrag mod Brøndby
Younes Bakiz er endnu ikke klar for Silkeborg IF.

Det gik vildt for sig, da Brøndby IF og Silkeborg IF i sidste uge ramlede sammen i det første af to møder i Oddset Pokalens semifinaler.
Det gæstende Silkeborg-mandskab fik bragt sig foran med 0-3, inden hjemmeholdet i anden halvleg leverede et comeback og sørgede for, at alt er pivåbent forud for returopgøret med 3-3.
Dagen før braget har SIF-cheftræner Kent Nielsen nu udtaget de spillere, der skal forsøge at spille klubben i en ny pokalfinale.
Her er der genvalg til samtlige spillere fra første møde, men også en enkelt tilføjelse.
Frederik Carlsen har nemlig fundet vej til truppen, der derfor tæller 21 mand, og kan gøre comeback efter at have siddet ude med en skade.
Ikke mindst betyder det også, at Younes Bakiz, der har været en stor profil i Silkeborg i denne sæson, endnu ikke er blevet klar.
Han udgik af Silkeborgs seneste kamp mod Lyngby Boldklub forrige søndag. Håbet i SIF var på det tidspunkt, at han ville blive klar til den første semifinale mod Brøndby, hvilket altså ikke lykkedes – og nu heller ikke til andet opgør.
Du kan se hele Silkeborg IF’s trup nedenfor
Nicolai Larsen
Aske Andresen
Sebastian Laustsen
Robin Østrøm
Pedro Ganchas
Jens Martin Gammelby
Andreas Poulsen
Julius Lorents
Pelle Mattsson
Mads Freundlich
Mikkel Øxenberg
Jeppe Andersen
Oskar Boesen
Anders Klynge
Callum McCowatt
Sebastian Biller
Mads Larsen
Fredrik Carlsen
Ramazan Orazov
Tonni Adamsen
Alexander Simmelhack
Kampen mellem Silkeborg og Brøndby fløjtes i gang onsdag klokken 18.30.