Brøndby-boss kan ikke give update på Vallys

Nicolai Vallys udgik af onsdagens pokalsemifinale.

Vallys tager sig til baglåret
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Nicolai Vallys udgik allerede efter et kvarter af onsdagens underholdende pokalsemifinale på Brøndby Stadion.

Den 28-årige kreatør var kort forinden i græsset med, hvad der lignede en muskelskade i baglåret, og han forlod kampen førend den for alvor var gået i gang.

Allerede på søndag skal Brøndby i aktion igen, når ærkerivalen F.C. København gæster Vestegnen, men det er endnu usikkert, om det bliver med Nicolai Vallys på Brøndbys holdkort.

Det fortæller Frederik Birk, da han blev spurgt på en update på Vallys efter torsdagens træning.

– Det kan jeg stadig ikke give jer, fordi han er i Sundhedsstabens hænder. Vi skal selvfølgelig have en scanning på Nicolai, men der skal gerne gå 48 timer fra hændelsen for at scanningen, den har noget validitet. Så det kan jeg ikke give noget svar på endnu.

Men så tegner det vel ikke godt i forhold til på søndag?

– Nej, det kan du sige. Men jeg har heller ikke haft den dybe snak med Sundhedsstaben endnu, så lad os nu se, hvad scanningen viser, lød det fra Birk til Campo og resten af den fremmødte presse.

Vallys tager sig til baglåret
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Det var ikke kun Vallys, som har været en tur forbi Brøndbys sundhedsstab. Også Jacob Rasmussen har været forbi lægen, men det var ikke noget Birk synes bekymret om.

Weekendens derby spilles søndag klokken 16, og dommerne er allerede påsat. Læs mere her.

Har du bemærket vores nye design og fede features som podcast, liveblog og masser af video fra de bedste danske klubber? Vi drømmer om at samle en stor og fast skare af danske fodboldfans hver dag – download vores app i dag, og læs mere om det nye Campo her.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app
Dømmer sit 10. Derby – her er rundens dommere i Superligaen

Mest populære

Notifications

Notifikationer