
Tog Brøndby med storm: Dét har været det største chok
Den unge målmand Gavin Beavers fik debut for Brøndby IF for et par uger siden.

Inden foråret gik i gang, var der nok ikke mange, som vidste, hvem Gavin Beavers var.
Men det forholder sig anderledes nu. Efter derbyet mellem Brøndby IF og F.C. København, hvor både Patrick Pentz og Thomas Mikkelsen fik karantæner for Brøndby, var det pludselig Gavin Beavers, der var mellem stængerne i den efterfølgende Brøndby-kamp mod FC Nordsjælland.
Her fik han en regulær drømmedebut, hvor han fik et clean sheet, og hvor han blev kåret som kampens spiller.
Den 20-årige Beavers skiftede i vinter fra Real Salt Lake i hjemlandet USA til Brøndby IF, hvor han er faldet godt til.
– Forskellen er selvfølgelig afstanden, tidsforskellen og den lange flyvetur, men jeg føler mig faktisk ret komfortabel med det. Det er stadig svært, men det er det hele værd, siger Gavin Beavers til Brøndbys hjemmeside.
– Jeg har lært at sige ‘tak’, men jeg arbejder stadig på tallene og andre ord. Det er ikke helt nemt. Det største ‘kulturchok’ har nok været intensiteten, og hvor venlige folk er. Det er også overraskende nemt at kommunikere, fordi alle taler engelsk, siger Beavers.
Afstandene mellem de forskellige ting i København er også noget mindre, end hvor Beavers kommer fra i USA.
– Der er bare virkelig smukt her i Danmark, når solen skinner, og det er nemt at komme rundt. Jeg bor også tæt på metroen, så det er meget nemt i forhold til i USA. Alt føles simpelt og tæt på her. Det er noget, jeg virkelig har lært at sætte pris på, siger den 19-årige målmand.
Gavin Beavers har kontrakt med Brøndby IF indtil sommeren 2028.

Har du bemærket vores nye design og fede features som podcast, liveblog og masser af video fra de bedste danske klubber? Vi drømmer om at samle en stor og fast skare af danske fodboldfans hver dag – download vores app i dag, og læs mere om det nye Campo her.