Medie: Brasilien kan spille i rødt til VM Foto: Rodrigo Valle/Reuters/Ritzau Scanpix

Medie: Brasilien kan spille i rødt til VM

Det brasilianske landshold kan meget vel ende med at spille i rødt ved VM 2026. Det er første gang i nationens historie, at den farve bliver taget i brug.

Marquinhos klapper efter en kamp for Brasilien.
Foto: Rodrigo Valle/Reuters/Ritzau Scanpix

Brasilien og gul. De to ting hænger sammen.

Få lande – hvis overhovedet nogen – har mere ikoniske fodboldtrøjer end Brasilien.

Skal man tro mediet Footy Headlines, så skal man dog til at vænne sig til tanken om at se de brasilianske stjerner tørne ud i rødt.

Et nyt samarbejde med brandet Jordan kommer nemlig til at få indflydelse på den fodboldgale nation ved sommerens VM i 2026.

Helt konkret skriver mediet, at Brasiliens udebanetrøjer bliver røde ved VM næste sommer.

Det er første gang nogensinde, at Brasilien har rød som en del af sin trikot.

Brasilien har kun spillet i blåt på udebane siden 1962. Ved enkelte lejligheder har man spillet i hvidt ved Copa America.

Årsagen skulle være, at Jordan-brandet vil lave et statement på den helt store scene og kombinere det historiske samarbejde mellem det brasilianske landshold og Jordans ‘streetwear’ og basketballkultur.

Foruden at skifte til røde udebanetrøjer, vil man også kunne se Jordan-logoet på trøjerne i stedet for det klassiske Nike-logo, der lige nu pryder det brasilianske landshold.

Mediet kender endnu ikke til den præcise nuance af rød, men mener at der lige nu er indikationer på, at det bliver en “moderne og leverende base af rød”.

Mest populære

Notifications

Notifikationer