Medie: Ancelotti et mulehår fra stort landsholdsjob Foto: Borja Suarez/Reuters/Ritzau Scanpix

Medie: Ancelotti et mulehår fra stort landsholdsjob

Carlo Ancelotti bliver meldt meget tæt på at kunne kalde sig for Brasiliens landstræner.

Carlo Ancelotti i samtale med Raphinha.
Foto: Borja Suarez/Reuters/Ritzau Scanpix

Der er høje forventninger i Real Madrid.

Den spanske hovedstadsklub har sørget for at købe ind fra øverste hylde.

Selv med spillere som Jude Bellingham, Kylian Mbappé og Vinicius Junior er man dog blevet ekspederet ud af Champions League og tabte lørdag Copa del Rey-finalen på dramatisk vis mod ærkerivalen FC Barcelona.

Samtidig halter man fire point efter den catalanske storklub i LaLiga.

Med andre ord flugter denne sæson ikke med Real Madrids egen selvforståelse.

Og så er det ellers mindre vigtigt, hvad cheftræneren tidligere har bedrevet med klubben.

Rygter om nyt blod på trænerposten har svirret længe – og nu er næste skridt i den saga taget.

Ifølge Sky Sports er Carlo Ancelotti nemlig allerede tæt på at have landet sit næste job.

Mediet skriver, at han er “meget tæt” på at blive Brasiliens næste landstræner.

Den italienske træner kommer angiveligt til at fortsætte samtalerne med det brasilianske fodboldforbund i løbet af maj.

Samtidig er det ikke være urealistisk, at han allerede i løbet af denne uge forlader Real Madrid.

Det er langt fra nyt, at Brasilien gerne vil tilknytte Carlo Ancelotti som landstræner.

Det har man sådan set prøvet på lige siden VM-slutrunden i Qatar i slutningen af 2022.

Det brasiliansk fodboldforbunds forhåbning er, at man har fået sin drømmelandstræner på plads inden landskampene i juni, hvor man møder Ecuador og Paraguay.

Mest populære

Notifications

Notifikationer