Bayern-boss jagter revanche mod Mainz og sender indirekte ros til Bo Henriksen Foto: Heiko Becker/Reuters/Ritzau Scanpix

Bayern-boss jagter revanche mod Mainz og sender indirekte ros til Bo Henriksen

Bayern München-cheftræner Vincent Kompany hungrer efter en sejr mod Mainz, efter det blev til et nederlag senest.

Vincent Kompany stiger stålfast ud mod banen.
Foto: Heiko Becker/Reuters/Ritzau Scanpix

Bayern München er Bundesligaens ubestridte tophold og har kun lidt to nederlag i den bedste tyske række i indeværende sæson.

Ét af de nederlag skyldes det seneste møde med Mainz 05 kort før årsskiftet, hvor man måtte rejse hjem til det sydlige Tyskland med nul point efter at have tabt 2-1.

Derfor står der også lidt ekstra på spil, når Bo Henriksens mandskab lørdag slår vejen forbi den sydtyske gigant på Allianz Arena.

Et opgør, hvor fokus fra Bayern-cheftræner Vincent Kompany i allerhøjeste grad er rettet mod revanche.

Det fortæller han på fredagens pressemøde, hvor han i samme ombæring kaster om sig med indirekte ros af det arbejde, som Bo Henriksen i sit virke som cheftræner gør i Mainz.

– Vi tabte den første kamp mod Mainz. Som vi kender holdet, er der motivation meget høj.

– Vi skal fokusere på vores egne kvaliteter. Mainz fortjente resultatet senest, og de har en klar vision og er meget konsekvente i alt, de gør.

– Vores motivation er der; vi tabte mod dem, og det kan vi ikke lide, siger Komany.

Mainz indtager aktuelt sjettepladsen i Bundesligaen, men er i dén grad fortsat i spil til tredjepladsen, som Eintracht Frankfurt lige nu indtager med et forspring på fem point.

Lørdagens brag mellem Bayern München og Mainz 05 fløjtes i gang 15.30.

Mest populære

Notifications

Notifikationer