
Bekræftet: Eddie Howe er klar igen efter indlæggelse
Newcastle har fået sin manager tilbage.

Han er blevet god igen.
Newcastle-manager Eddie Howe har misset klubbens seneste tre kampe med lungebetændelse.
Han var så alvorligt ramt, at det krævede indlæggelse på hospitalet.
Premier League-klubben oplyser dog torsdag på X, at han nu er blevet udskrevet og har genoptaget sit arbejde i Newcastle, hvor han allerede er at finde på træningsbanen.
Fra sin sygeseng har Eddie Howe kunnet se sit mandskab levere en godkendt indsats.
Først blev det til en 4-1-sejr over Manchester United, inden Crystal Palace blev banket med hele 5-0.
Senest fik Newcastle dog selv ørene i maskinen, da man tabte med 4-1 ude mod Aston Villa.
Eddie Howes comeback-kamp bliver på lørdag hjemme mod Ipswich.
Newcastle indtager aktuelt femtepladsen i Premier League.