AaB-kaptajn accepterer trænerfyring: Selvfølgelig har vi et kæmpe ansvar Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

AaB-kaptajn accepterer trænerfyring: Selvfølgelig har vi et kæmpe ansvar

Mathias Jørgensen, anfører i AaB, har haft en smule ondt i maven, siden det kom frem, at Menno van Dam forlader klubben.

Mathias Jørgensen har trøjen for munden.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Nedryknings-spøgelset hjemsøger AaB i øjeblikket.

Efter at det ikke er blevet til sejr i den første halvdel af kvalifikationsspillet for nordjyderne, fik Menno van Dam, nu forhenværende cheftræner i klubben, sparket.

Derfor var det også en mærket AaB-anfører, der mødte Campo i forbindelse med mandagens træning.

– Vi har været ærgerlige over det. Det er altid noget af en omvæltning at tage afsked med en cheftræner. Det har gjort ondt i maven, og vi har selvfølgelig følt os ansvarlige for det, men vi har også accepteret klubbens beslutning.

Men selvom det hverken er hans eller resten af spillertruppens beslutning, så kan han ikke slippe for sin del af ansvaret for van Dams fyringsseddel, lyder det.

Mathias Jørgensen har trøjen for munden.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

– Vi løber inde på banen hver evig eneste weekend, så selvfølgelig har vi et kæmpe ansvar som spillere for at vi ikke har fået sejrene i land. Det skal vi selvfølgelig se, om vi ikke kan lave om.

Hvem der skal tage over i AaB-trænersædet er endnu uvist. Klubben har meldt ud, at en ny cheftræner ventes præsenteret inden næste kamp i 3F Superligaen.

Det er om præcis en uge, hvor der venter en direkte nedrykningsduel, når Vejle gæster Aalborg Portland Park den 28. april. klokken 19.00.

Du kan se hele indslaget med Mathias Jørgensen i videoen øverst.

Campo har fået nyt design, ny podcast og flere fede features. Du får stadig alt vores indhold gratis, hvis du downloader vores app og vælger os til. Læs mere om ‘Det nye Campo’ herunder:

Det nye Campo – derfor skal du følge med hos os

Mest populære

Notifications

Notifikationer