Atletico på badeferie: Taber terræn i toppen med nederlag på spansk ferieø Foto: Borja Suarez/Reuters/Ritzau Scanpix

Atletico på badeferie: Taber terræn i toppen med nederlag på spansk ferieø

Atletico Madrids tur til ferieøen Gran Canaria for at besøge Las Palmas blev ikke nogen behagelig oplevelse.

Jose Maria Gimenez vinder en hovedstødsduel under en kamp mellem Atletico Madrid og Las Palmas.
Foto: Borja Suarez/Reuters/Ritzau Scanpix
LaLiga | Runde 32
| Estadio de Gran Canaria | 19 apr 2025-21.00
Las Palmas
t u u t v
1 : 0
Slut
Atletico Madrid
t u t v v
Javi Muñoz
90'+3'

Atletico Madrid var på besøg på en af danskernes foretrukne rejsemål. På Gran Canaria besøgte Los Colchoneros bundholdet Las Palmas. Det blev dog ikke nogen behagelig oplevelse.

I et chancefattigt opgør endte forhåndsfavoritterne med at indkassere et nederlag i sidste øjeblik. Et VAR-tjek blåstemplede et sent Las Palmas-mål, og Atletico kunne dermed ikke tage point med tilbage til fastlandet.

Dermed taber Atletico atter terræn i mesterskabskampen, hvor FC Barcelona tidligere lørdag skaffede sig dyrebare point. Det er det ottende pointtab i 13 kampe i 2025 i LaLiga for klubben.

Der er nu hele ni point mellem FC Barcelona på førstepladsen og Atletico Madrid på tredjepladsen. Kilet ind mellem de to ligger Real Madrid, der med en kamp i hånden har syv point op til Barcelona og to ned til Atletico.

Barcelona leverer vanvidscomeback – Millimeter fra mesterskabet

Mest læste

Notifications

Notifikationer