
Sorteper igen, igen: Hillerød misser top 6 med ét mål
Ér mål gjorde forskellen på top og bund for Hillerød Fodbold.

Tredje gang blev ikke lykkens gang for Hillerød Fodbold.
Efter to syvendepladser de foregående to sæsoner, så skulle Christian Lønstrups tropper forsøge at tage skridtet ind i top 6 denne sæson.
Og de havde alt at spille for, da de var et af tre hold, der kæmpede om to pladser blandt de øverste seks på grundspillets sidste spilledag.
Men det blev det aldrig til, da deres afgørende kamp mod B.93 endte uforløst med 1-1.
Betingelserne var ellers på plads for Hillerød, da Esbjerg fB tabte sin afgørende kamp i Horsens, mens Kolding IF vandt med blot et enkelt mål.

Derfor havde Hillerød Fodbold, der nu ser ind i et nedrykningsspil, været i den øverste halvdel, hvis de havde scoret blot et enkelt mål mere mod B.93 fredag aften.
Du kan se den endelige stilling efter NordicBet Ligaens grundspil her.
Se højdepunkter fra kampen i videoen øverst.