
Kane molesterede Leverkusen i Bayern storsejr
Det tyske storopgør mellem Bayern og Bayer blev en hektisk affære. Men det var en englænder, der stal al opmærksomheden.

Det rene tyske opgør i ottendedelsfinalerne af Champions League mellem Bayern München og Bayer Leverkusen er så godt som afgjort allerede efter første kamp.
Det må være konklusionen efter onsdagens 3-0 sejr til førstnævnte.
Her dominerede Harry Kane og Bayern München stort set gennem hele kampen mod Leverkusen, der også blandt andet gjorde det sværere for sig selv med et rødt kort.
Den engelske landsholdsangriber var brandvarm her til aften, og hvis der sad undervisere fra den tyske trænerskole på tribunerne, kunne de sagtens notere sig Harry Kanes timing i feltet denne aften. Allerede efter ni minutter kom englænderen forrest på et indlæg og stangede Bayern München foran med 1-0. Klassisk Kane.
Leverkusen leverede herefter et gedigent målmandsdrop af Matej Kovar, som tabte bolden lige ned for fødderne af Jamal Musiala, som sikkert scorede til 2-0, inden Harry Kane afgjorde det hele på et straffespark til 3-0.
Der skal altså noget af et mirakel til, hvis Leverkusen skal spile sig videre efter returopgøret.