
Alonso før tysk giga-opgør i CL: Vi er ikke dumme
Den spanske træner er godt klar over styrkeforholdet, når Bayer Leverkusen og Bayern München mødes.

Der er en tysk lækkerbisken på menuen i Champions League.
Bayern München og Bayer Leverkusen brager nemlig sammen i turneringens ottendedelsfinaler.
Ifølge Xabi Alonso er der en klar og tydelig favorit til det opgør. Og det er altså ikke hans eget mandskab, som ellers er forsvarende tyske mestre.
– Vi er ikke dumme.
– Det er den sværeste ting for os. Champions League i München mod det bedste hold i Tyskland. Vi er et godt sted, og vi forsøger. Men vi er ikke dumme og tror, at vi er favoritter, siger han ifølge Bild.
Dermed er banen i den grad kridtet op forud for storopgøret. Det betyder dog ikke, at Alonso og Leverkusen har givet op på forhånd.
– Vi ved, at vi spiller mod FC Bayern, der har vundet turneringen fem gange. Vi har masser af respekt, men vi forholder os ‘cool’, siger han ifølge Bild.
Tidligere i sæsonen har de to klubber mødtes tre gange, og her er det blevet til to uafgjorte og en enkelt sejr til Alonsos Leverkusen.
I det hele taget har Bayern München ikke besejret Bayer Leverkusen siden den 30. september 2022. Alligevel er Alonso ikke parat til at tage favoritrollen.
Det første af de to opgør i Champions Leagues ottendedelsfinaler finder sted i onsdag den 5. marts klokken 21.00 og kan følges på TV3 Max