
Billing blev helt i topkamp: En utrolig følelse
Philip Billing kom ind fra bænken og sikrede Napoli et yderst vigtigt point i topkampen mod Inter.

Philip Billing holdte lørdag aften liv i Napolis titeldrømme i Serie A.
Den 28-årige dansker kom ind fra bænken sent i topkampen mod Inter og sparkede en vigtig udligning i kassen til 1-1.
Dermed er Napoli fortsat blot et point efter Inter på førstepladsen, og danskeren var da også euforisk efter opgøret.
– Det var en utrolig følelse, jeg er bare meget glad, lyder det fra den store dansker efter opgøret til DAZN.
Det var helt vilde scener, der udspillede sig efter danskerens scoring, og Billing fortæller, at hans jubelscene var umiddelbar følelser.

Og så glæder han sig over at holde snor i Inter.
– Det vigtigste i dag var ikke at tabe mod et stærkt hold som Inter, og vi forsvarede os rigtig godt. Vores mentalitet er fantastisk, og vi skal fortsætte på denne måde.
Det var Billings første mål i hans blot anden kamp siden vinterens skifte fra Bournemouth. Og danskeren har fået en god start i det syditalienske.
– Jeg har tilpasset mig godt, og træneren og mine holdkammerater hjælper mig rigtig meget, udtaler Billing.
Napoli indtager andenpladsen i Serie A.
