
Jordan Larsson er tilbage i varmen: Har taget min chance
Efter et svært efterår har Jordan Larsson igen fundet vej ind i startelleveren.

Jordan Larsson er kommet ind i varmen hos Jacob Neestrup igen.
Efteråret var præget af skader efterfulgt af seks kampe, hvor det blev til fem minutters Superliga-fodbold.
Starten på forårssæsonen har været helt anderledes.
Her er det blevet til tre pladser i startopstillingen ud af fire mulige, og det er også blevet til vigtige scoringer fra den 27-årige svensker.
– Efter min skade var der ikke plads til mig på holdet, så jeg fik ikke de minutter, jeg behøvede for at komme i gang. Men efter en opstart med mere spilletid, så føler jeg, at jeg har grebet min chance, siger Jordan Larsson til Viaplay.
Jordan Larsson bliver også spurgt ind til den gode opstart, hvor det er blevet til to Superliga-sejre og videre avancement i Conference League.
– Vi er kommet godt igennem starten af sæsonen. Vi har spillet på den måde, vi skal og vundet de point, vi forventer. Det er en rigtig god start, som vi bliver nødt til at bygge videre på.

Larsson og resten af F.C. København-mandskabet skal søndag forsøge at fortsætte den gode start, når de tager til Aalborg for at møde AaB.
Kampen fløjtes i gang klokken 18:00 og kan ses på TV3+ og Viaplay.
Du kan se hele interviewet med Jordan Larsson herunder: