Herrelandsholdet

Kommentar: Dansk mareridt før landskamp

Tre danske landsholdspillere er inde i et øjebliks mareridt i Premier League.

Victor Kristiansen ser til den skadede Mads Hermansen.
Foto: Andrew Couldridge/Reuters/Ritzau Scanpix

Tre af de spillere, der normalt er på landsholdets bruttoliste, er inde i et øjebliks mareridt. Et øjeblik, der har varet flere måneder. Den danske trio i Leicester City i den engelske Premier League.

Det må give bekymrede miner hos landstræner Brian Riemer, to uger før han udtager Danmarks trup til kampene mod Portugal (20. og 23. marts).

Mads Hermansen, Jannik Vestergaard og Victor Kristiansen er i deres livs fodboldnedtur, og spørgsmålet er om de sportslige, håbløse resultater og det nedslående, mentale mindset gør, at Riemer må vige udenom.

Landskampene er øjebliksbilleder – det er her og nu. På et klubhold er der plads til forbedringer og mere tålmodighed hen ad vejen. Det er der ikke, når nationaldragten er i spil – 10-11 gange om året. Derfor må landstræneren tænke sit.

Leicester har tabt 10 af de 11 seneste kampe i Premier League. De har ikke scoret et mål i seks hjemmekampe på stribe.

Fredag aften blev de igen ydmyget på eget græs, King Power Stadium, med 0-4 mod veloplagte Brentford. Og med det er fulgt en massiv vrede fra tilhængerne, der efter en halv time ved stillingen 0-3 råbte ned mod spillerne: “I er ikke værdige til at spille i vores trøje”.

Der var spillet en halv time, og tusinder forlod stadion.

Leicester slår negativ rekord: Dårligste nogensinde

Den slags må, ud over de manglende resultater og udsigten til nedrykning, påvirke spillerne og dermed også de tre danskere. Her er det ikke nok med et…”sådan er fodbold også”.

Mads Hermansen har siden Frederik Rønnows farvel været den konkurrence-stærke andenmålmand i landsholdstruppen. Hans talent og evner er indiskutable. Men en lang skadespause – og den evige Leicester nedtur – har påvirket ham. Siden han kom tilbage er det blevet til tre Premier League-kampe, tre nederlag og 0-10 på tavlen. Det skal med til historien, at han havde en fantomredning mod Brentford fredag.

Flemming Toft er fodboldkommentator på Campo - campo.dk
Flemming Toft er fodboldkommentator på Campo – Foto: Rune Johansen

Kasper Schmeichel er urørlig som landsholdets keeper, men hvem er de to på bænken. Mads Hermansen er udfordret, men bliver næppe vraget. Filip Jørgensen trænger sig på efter at have fået fast plads og ros hos Chelsea, og der er stadig fine bulletiner omkring Peter Vindahl i Sparta Prag efter et par måneder med massiv kritik.

Victor Kristiansen får lang snor og massiv spilletid på venstre back i Leicester, selvom kritikerne er efter ham. De har Luke Thomas som direkte alternativ, men hans succes-rate er til et formentlig klubskifte i næste transfervindue. VK spillede 13 af de 14 landskampe i 2024, sad udenfor med karantæne mod Schweiz, hvor hans afløser var Patrick Dorgu. Det bliver det vel også mod Portugal.

Jannik Vestergaard har efterhånden prøvet lidt af hvert i Leicester. Skadet i begyndelsen af sæsonen, så fast mand og lige nu sat udenfor fra start.

Han spillede slet ikke mod Arsenal og kom ind i pausen mod Brentford ved stillingen 0-3. Vestergaard stabiliserede forsvaret i de sidste 45 minutter, men han skal række ud efter en startplads for at blive landsholdsaktuel. Til hans fordel er, at den danske defensiv har plads, når nu Andreas Christensen ikke er klar.

Dansker-opgør: Damsgaard og Nørgaard i hovedroller

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P