
Kicker: Wolfsburg vil købe Vavro fri i FCK
Wolfsburg er så glade for lejesvenden Denis Vavro, at de vil købe ham fri, erfarer tyske Kicker.

Foto: Angelika Warmuth/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie
Denis Vavro er i denne sæson udlejet fra F.C. København til Wolfsburg.
Her har slovakken hurtig bidt sig fast og er blevet regulær starter hos cheftræner Ralph Hassenhüttl.
Derfor er Wolfsburg med sportschef Peter ‘PC’ Christiansen i spidsen, klar til at veksle lejeaftalen til en permanent transfer, erfarer det tyske medie Kicker.
Kicker skriver, at 28-årige Vavro har været en af de positive overraskelser i Wolfsburg i denne sæson, og derfor vil man nu hente ham i FCK.

Vavro står til at vende retur til København til sommer, hvor han er noteret for 200 kampe i den hvide FCK-trøje.
Slovakkens aftale i FCK udløber ved udgangen af 2026.