Premier League

Mulig Højlund-erstatning? – United jagter Serie A-bomber

Rasmus Højlund kan ikke finde melodien i Manchester United, og nu meldes klubben interesseret i en mulig erstatning.

Mateo Retegui sidder på fodboldbanen og slår ud med armene.
Foto: Daniele Mascolo/Reuters/Ritzau Scanpix

Det kører ikke for Manchester United for tiden.

Det samme gør sig gældende for klubbens danske angriber, Rasmus Højlund, som ikke ligefrem er i målform.

Det får nu rygterne til at svirre om, at den engelske storklub er på jagt efter nyt blod i angrebet.

Nærmere bestemt sættes Manchester United nu i forbindelse med en sand bomber fra den italienske Serie A.

Ifølge Caught Offside skulle Manchester United holde et skarpt øje med Atalanta-angriberen Mateo Retegui, som i denne sæson har scoret mål på samlebånd for klubben.

Og det er angiveligt ikke kun Manchester United, der skulle være lune på Retegui. Arsenal bliver således også sat i forbindelse med den 25-årige italiener. Det forlyder, at London-klubben sågar skulle have været i kontakt med Atalanta i den forbindelse.

Ifølge Caught Offside tyder alt på, at en sommerhandel venter om hjørnet, men om valget falder på Arsenal, Manchester United eller en hel tredje klub er endnu oppe i luften.

Sikkert er det dog, at klubben der løber med Reteguis gunst også kommer til at skulle grave dybt i lommen. Således skulle prisskiltet være på omkring 60 millioner euro – svarende til omkring 450 millioner danske kroner.

Mateo Retegui noterer sig for 20 mål og tre assists i 23 kampe i Serie A for Atalanta i denne sæson. Parterne har fortsat papir på hinanden frem til sommeren 2028.

Chido Obi fik United-debut: Tak til Amorim

Mest populære

Notifications

Notifikationer