3F Superligaen

Medie: Simon Kjær på vej ind i bestyrelsen i superligaklub

Den nyligt pensioneret forsvarsspiller ventes at blive valgt ind på en ekstraordinær generalforsamling, erfarer Børsen.

Simon Kjær under et interview i landsholdslejren.
Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix

Simon Kjær går fra banen til bestyrelseslokalet.

Den 35-årige landsholdslegende lagde støvlerne på hylden i januar, men nu kan han være på vej tilbage til fodboldverdenen.

Kjær ventes nemlig stemt ind i FC Midtjyllands bestyrelse på en ekstraordinær generalforsamling. Det erfarer Børsen fredag.

FC Midtjylland har allerede indkaldt til den ekstraordinære generalforsamling, som finder sted på mandag klokken 16:30.

Nummer to punkt på dagsordenen er ‘valg af medlemmer til bestyrelsen’.

Simon Kjær i aktion for FC Midtjylland mod F.C. Københavns Jose Junior.
SAS ligaen, Superligaen, FC København – FC Midtjylland (0-2). Simon Kjær (FCM) og Jose Junior (FCK).

Her foreslår FC Midtjyllands bestyrelse, at udvide bestyrelsen med en til to personer, lyder det i indkaldelsen.

Og det er altså her, at Simon Kjær kan tage en af pladserne, hvis han stemmes ind på mandag.

Campo har rakt ud til FCM, men klubben har ingen kommentarer og ønsker altså hverken at be- eller afkræfte historien.

Claus Steinlein sidder for bordenden i FCM’s bestyrelse, som tæller syv andre medlemmer.

Simon Kjær nåede 19 kampe for FC Midtjylland i sæsonen 2007-2008.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P