Barca-træner forsikrer: Szczesny er førstemålmand
Hansi Flick har målmandsposten helt på plads.
Hansi Flick er ikke i tvivl.
FC Barcelonas førstemålmand er polske Wojciech Szczesny.
Det er ellers spanske Inaki Pena, der har spillet størstedelen af kampene i LaLiga for catalanerne, siden Marc-Andre Ter Stegen blev skadet i september.
Men ifølge den tyske Barcelona-træner, så er det altså den rutinerede polak, der bliver anset som holdets mand mellem stængerne.
– [Wojciech] Szczesny er vores førstemålmand, det er bekræftet.
– Det handler ikke bare om Inaki [Pena] eller Szczesny, men om hele holdet, og vi vil altid tage beslutninger, der er i holdets bedste interesse, siger Hansi Flick.
Den 34-årige polak har spillet de seneste fire kampe for FC Barcelona.
Hansi Flick sætter ord på skadede Barca-stjerner