3F Superligaen

Kvart i lukketid: Lyngby henter angriber i Hobro

Kort før vinduet lukkede i, har Lyngby sikret sig en ny frontløber.

Lyngby har forhandlet til det sidste.

Kort før vinduet smækker i, har Superliga-klubben sikret sig en ny frontløber til kampen om overlevelse.

Han kommer til fra Hobro IK.

Det er den 23-årige skarpretter Jesper Cornelius, der er ny mand i kongeblå.

– Jesper Cornelius er nok ikke et navn, alle vil kunne nikke genkendende til, men det er en spiller, vi synes er rigtig spændende, og han har en god angriber-pakke med både fart, fysik og mål. Noget han allerede har vist frem i 1. division for Hobro. 

– Derudover er han rendyrket 9’er i modsætning til mange af de andre emner, vi har kigget på. Vi får en spiller, der passer godt ind sportsligt og i truppens sammensætning.

– Han er enormt sulten på at tage næste skridt i sin karriere og træde op på øverste niveau 3F Superligaen. Vi har måtte kæmpe lidt for at lande en aftale med ham, men er heldigvis lykkedes, så Jesper kan slutte sig til holdet, fortæller fodboldchef Nicas Kjeldsen.

Tilgangen af Cornelius er den fjerde udbygning af truppen på transferdeadline day i Lyngby, der har handlet flittigt ind.

Den nyklækkede Superliga-angriber har scoret seks mål i 16 kampe i indeværende sæson af NordicBet Ligaen.

Han har skrevet under på en kontrakt, der gør ham til Lyngby-spiller frem til sommeren 2028.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P