
Campo erfarer: OB-profil har afvist svenskere
Max Fenger har takket pænt nej til et tilbud i Allsvenskan.

OB accepterede, men Max Fenger har afvist IFK Göteborg.
Det kan Campo erfare.
OB-angriberen var ikke med i fynboernes testkamp torsdag, netop fordi der var landet et bud på ham fra Allsvenskan-klubben.
Det er dog ikke nødvendigvis det samme som at han bliver eller forlænger sin aftale med OB.
Det eneste, der er sikkert og vist er, at han har takket nej til Göteborg.
Max Fengers nuværende aftale med NordicBet Ligaens tophold udløber til sommer, hvorfor man skal have solgt ham i løbet af Deadline Day, hvis der skal tjenes en skilling på ham – undtagelsen selvfølgelig værende, at man når til enighed om en forlængelse med ham inden sommer.
Den 23-årige angriber står i denne sæson noteret for 17 kampe med fem mål og et enkelt oplæg til følge i landets næstbedste række.