Æresdivisionen

Smuk Gaaei-assist: Ajax slår Priskes Feyenoord i Klassieker

Anton Gaaei leverede en superassist i kampens overtid.

Jordan Hendersen i aktion mod Feyenoord for ajax.
Foto: Maurice Van Steen/AFP/Ritzau Scanpix

Ajax spillede sig søndag helt op i hælene på PSV.

Hjemme i Amsterdam slog danskerklubben nemlig Brian Priskes Feyenoord 2-1 i De Klassieker.

Bryan Brobbey gav hovedstadsklubben føringen kort før pausen, men den udlignede Quinten Timber for Rotterdam-klubben efter 67 minutters spil.

Med et kvarter igen fik Wout Weghorst muligheden fra straffesparkspletten, men den store angriber missede det straffespark, som han selv havde fremprovokeret.

Derfor er der formentlig også en stor tak fra ham til danske Anton Gaaei, der tre minutter inde i kampens overtid serverede bolden på et sølvfad til Kenneth Taylor med et millimeterpræcist fladt indlæg, som hollænderen ikke kunne misse.

Med sejren er Ajax bare to point fra PSV på førstepladsen, men Amsterdam-klubben har fortsat én kamp i hånden.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P