Max Fenger kan være færdig i OB
OB og Max Fenger “undersøger noget”, og derfor deltog angriberen ikke i torsdagens træningskamp, fortæller Troels Bech.
Max Fenger kan være på vej væk fra OB.
Angriberen var egentlig tiltænkt en rolle i dagens testkamp mod FC Fredericia, men blev siet fra i sidste øjeblik.
Fengers kontrakt udløber til sommer, men han kan være væk allerede i dette transfervindue, forklarer Troels Bech.
– Vi har prioriteret, at han ikke skulle deltage i dag, fordi når man er her i de sidste dage af transfervinduet med en spiller, der er på en udløbende kontrakt, så er det ikke unaturligt, hvis der er noget, der begynder halvt eller kvart, eller nogen gange lidt mere, at røre på sig.
– Det var simpelthen grunden til, at vi ikke ville bruge ham i dagens kamp, udtaler Troels Bech til Campo.
Sporsdirektøreren fastslår, at fraværet til træningskampen ikke er nødvendigvis munder ud i et salg af Max Fenger.
– Men det er hvert fald et udtryk for, at vi undersøger noget, og han undersøger noget.
Fordi der er landet et tilbud?
– Det synes jeg ikke, at vi nødvendigvis skal rode os ud i at fortælle.
– Jeg kan bare sige, at det er fordi, at der kan risikerer at ske noget, men det er ikke givet, slutter direktøren.
Ifølge Campos oplysninger er der konkret interesse for den blonde angriber.
I stedet for kamp deltog Fenger i torsdagens træning i Ådalen sammen med OB’s anfører og målmand Vilja Myhra. Læs hvorfor her.
OB-anfører udeladt af testkamp – Troels Bech afviser salg