Amorims Højlund-roser fortsætter: Det er helt perfekt
Ruben Amorim lader til at være ganske vild med danske Rasmus Højlund.
Ruben Amorim så det som en god ting, da Rasmus Højlund og Amad Diallo skændtes torsdag aften.
Det gjorde de efter 2-1 sejren mod Viktoria Plzen, hvor Højlund var blevet dobbeltmålscorer. Men danskeren var langt fra tilfreds med Diallo, da han ikke spillede Højlund fri til et hattrick.
Derfor spredte billeder af de to unge United-stjerner, der diskuterede, sig hastigt.
Forud for søndagens Manchester-derby er Amorim atter blevet spurgt ind til situationen, og igen roser han sine to stjernefrø.
– Når man vinder, og du alligevel kommer op at skændes med din holdkammerat, fordi du gerne vil score igen, er det, ifølge mig, en rigtig god dag for os.
– Det er helt perfekt, siger Amorim ifølge Fabrizio Romano.
Siden skænderiet torsdag lader det da også til, at Højlund og Diallo er blevet gode venner igen.
Venner igen: Kærligt billede deles efter Højlund-skænderiOg det kan United meget vel få brug for søndag.
Her går turen nemlig til Etihad, hvor kriseramte Manchester City skal forsøge at genfinde formen.
Kampen sparkes i gang klokken 17:30 og kan ses på See.
Amorim nyder intenst Højlund-skænderi med holdkammerat