Brighton henter ung Messi-holdkammerat
Premier League-klubben Brighton henter en 21-årig midtbanespiller i Inter Miami.
Brighton henter Diego Gomez i Inter Miami.
Det oplyser klubben på sin egen hjemmeside tirsdag.
Midtbanespilleren hentes i amerikanske Inter Miami, hvor han har været holdkammerat med Lionel Messi.
Paraguayanske Diego Gomez tilslutter sig Premier League-klubben fra den 1. januar 2025.
Gomez har slået sine folder i David Beckhams klub Inter Miami siden juli 2023 og kom dermed til klubben omtrent samme tid som Lionel Messi. De to har siden været holdkammerater i klubben.
Siden debuten har paraguayaneren bidraget med seks mål og syv oplæg i 28 optrædener for klubben. Udover sine kampe på klubsiden har han siden sin landsholdsdebut for det paraguayanske landshold i 2022 fået ni landskampe.