Gjensidige Kvindeliga

Per Rud afslører: Det her er næste skridt for kvindefodbold

Minimumslønninger på kvindesiden faldt på plads tidligere i dag, men arbejdet stopper ikke her.

HB Køge holder pressemøde
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dette er en historie, du kun får på campo.dk

Kvindefodbold i Danmark har fået et kæmpe løft i form af en aftale, der forbedrer kvindernes spillerkontrakter.

Det er en milepæl for kvindernes overenskomster.

Dansk kvindefodboldhistorie: Vil indhente herrerne

Men nu kan Kvindedivisionsforeningens direktør løfte sløret for, hvilket område man vil forsøge at lande en ny aftale indenfor på kvindesiden.

– Der er ingen tvivl om, at man skal lave en attraktiv medieaftale. Vi har medieaftaler, som gør, at kampene bliver produceret og vist på et højt niveau, men økonomien følger ikke med. Det er en af de ting, som vi virkelig er nødt til at kigge ind i fremadrettet, så det er en stor ting på bordet her, at vi får kigget ind i det, fortæller Per Rud.

Den form for aftale vil ifølge direktøren skabe større fokus på kvindefodbolden i Danmark, som i øjeblikket er under positiv udvikling. I den forbindelse håber Per Rud, at man kan lande en aftale, som klubberne indvilliger at gå med til.

– Nu har vi igennem flere sæsoner haft produktion og TV-aftale med Viaplay, men klubberne valgte her til sommer at gå alene, fordi man mente, at den aftale man havde skulle kapitalisere sig. Det ville Viaplay ikke være med på, på en måde som klubberne sagde ja til.

– Derfor valgte man at gå selv og har så selv lavet sin egen produktion. Det synes jeg er modigt og godt set. Det er klart, at det næste vi kigger ind i, det er selvfølgelig at lave en stor medieaftale. Det ligger meget højt på bordet her i sekretariatet, uddyber direktøren.

Det arbejde bliver dog uden ham, da Per Rud stopper til nytår som direktør for Kvindedivisionsforeningen. I stedet bliver han General Manager i den portugisiske klub CD Mafra på herresiden.

Mafra er søsterklub til FC Midtjylland.

Per Rud har været en del af Kvindedivisionsforeningen siden 2019 – først som bestyrelsesmedlem og direktør fra sommeren 2024.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P