3F Superligaen

Protestgruppe før FCM-kamp: Mere end bare tre point på spil

Repræsentant for protestgruppe, som er imod salget Silkeborg IF, forklarer gruppens aktiviteter.

Silkeborg IF logo udenfor stadion Jysk Park.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Dette er en historie, du kun får på campo.dk
Superligaen | Runde 16
| MCH Arena | 25 nov 202419.00
FC Midtjylland
FC Midtjylland
v t t t t
:
Silkeborg IF
Silkeborg IF
u u v u v

Det faldt ikke i god jord hos alle Silkeborg-fans, da det kom frem i sidste uge, at klubben snart kan komme i hænderne på amerikanske ejere.

Op til generalforsamlingen den 11. december har flere fanfraktioner i klubben iværksat en masse aktiviteter for at vise modstand mod salget af den danske traditionsklub.

I den forbindelse har fem-seks fans oprettet en Facebook-gruppe, der hedder “Bevar Silkeborg IF”. Derfor er der noget, som er vigtigere end aftenens kamp på banen, for en repræsentant i gruppen.

– Der er mere end bare tre point på spil. Vi er der for noget større. Vi er her for at vise en modstand om den generelle udvikling i dansk fodbold, som vi er imod, fortæller Marcus Sidorenceo, som er repræsentant for Facebook-gruppen.

– Vi kommer til at bakke op om protesterne, som Fanenheden Silkeborg organiserer. Det opfordrer vi også andre til at gøre.

– På den ene side vil vi vise modstand mod ledelsen, og den beslutning, der er blevet taget. På den anden side handler det om at være der for spillerne på banen, fordi det er ikke deres skyld, at det her sker, siger han til Campo.

Marcus Sidorenceo står dog i en ambivalent situation.

For selvom den seneste uge har været præget af triste følelser, så vil han juble, hvis Silkeborg scorer mandag aften mod FC Midtjylland.

– For egen regning vil jeg sige, at vi har tre kampe som en ægte fodboldklub, og så vil jeg juble så højt, som jeg altid har gjort.

– Hvad der sker efter den 11. december [hvor salget af SIF skal stemmes igennem], og hvor højt man vil juble, det skal alle fans nok finde ud med sig selv.

Protesterne kommer til at foregå før og efter kampen mod FCM, hvor Fanenheden Silkeborg har meldt, at det er de eneste tidspunkter, hvor man har tænkt sig at synge og støtte holdet.

Marcus Sidorenceo understreger overfor Campo, at man har respekt for alle fans, lige meget hvordan man vil støtte holdet til aftenens udebanekamp.

– Er der en ting, som kendetegner Silkeborg IF, så er det, at man kan være fan på forskellige måder og gå op i forskellige værdier, afslutter han.

Silkeborg IF holder generalforsamling den 11. december, hvor der skal stemmes om det nye ejerskab.

Men først fløjtes opgøret mellem Silkeborg og FC Midtjylland i gang i aften på Heden klokken 19:00.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P