Ungdomslandshold

Tidligere AGF’er overrasker: Kan nå det allerhøjeste niveau

En tidligere AGF’er har potentiale til at nå det absolut højeste niveau, mener U21-landstræner, Steffen Højer.

Adam Daghim med bolden for Danmark.
Foto: Federico Gambarini/AP/Ritzau Scanpix
Dette er en historie, du kun får på campo.dk

– Han skal bare tage et træk, og hvis de ikke kommer med ham, så ser de ham aldrig igen.

U21-landstræner, Steffen Højer er svært begejstret for særligt ef de nylige debutanter.

Den tidligere AGF’er Adam Daghim fik nemlig sin debut for U21-landsholdet, da Tyskland endte med at få skovlen under de danske drenge med 3-0.

Men særligt én ting har overrasket Steffen Højer.

– Hvis jeg skal nævne én ting som har overrasket mig, så er det måske, hvor ekstremt hurtig Adam Daghim er.

– Sjældent har jeg set en spiller med så høj speed og faktisk også høj arbejdsmoral samtidig. Det må jeg sige, det ser rigtig fint ud.

Adam Daghim med bolden for Danmark.
Foto: Federico Gambarini/AP/Ritzau Scanpix

– Jeg synes, at Adam Daghim har potentialet til at blive en af dem, som kan blive virkelig, virkelig vild en-mod-en. Sådan en kantspiller, der virkelig kan sætte en mand og udfordre på allerhøjeste niveau.

Højer vil sende flere ‘vilde’ spillere op på A-landsholdet

– Det er jo først og fremmest det, som falder i øjnene. Han skal bare tage et træk, og hvis de ikke kommer med ham, så ser de ham aldrig igen.

Der er dog stadig ting, som den nu 19-årige Salzburg-kant mangler at lægge på.

– Så skal han selvfølgelig lære en masse omkring beslutninger og at time sine løb og alle de der ting, men allerede nu spiller han jo pænt meget for Salzburg og er inde i en rigtig god periode lige nu.

– Han bliver bare super spændende både for det her U21-landshold, men selvfølgelig også næste årgang, fortæller Steffen Højer til Campo.

Red Bull Salzburg så formentlig det samme lys i Daghim, da man hapsede ham fra AGF i sommeren 2023.

Siden skiftet til Østrig har den unge kantspiller været på udlån hos FC Liefering i en sæson, før han i denne sæson har etableret sig på førsteholdet.

Adam Daghim står hidtil noteret for 23 optrædener i Salzburg-trøjen med tre mål til følge.

Den tidligere AGF’er har kontrakt med klubben frem til 2028.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P