LaLiga

Medie: Barcelona pønser på forlængelse med Szczesny

Barcelona overvejer at forlænge kontrakten med sin reservemålmand, skriver spanske Marca.

Szczesny med en bold i hånden
Foto: Albert Gea/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Han har spillet nul kampe for FC Barcelona, men alligevel ønsker storklubben at forlænge kontrakten med 34-årige Wojciech Szczesny.

Den polske keeper blev hentet ind på en sæsonlang kontrakt, da Marc-André Ter Stegen blev alvorlig skadet i september.

Szczesny har været reserve for Iñaki Peña, men alligevel vil Barcelona forlænge polakkens aftale, skriver spanske Marca.

Avisen erfarer, at der er stor tilfredshed med Szczesnys ageren på træningsbanen i Barcelona.

Den catalanske storklub vil ikke tage nogle chancer med hensyn til ter Stegens genoptræning, og derfor vil man tilføje et yderligere år på Szczesnys kontrakt.

Dermed vil polakken først have udløb i sommeren 2026.

Szczesnys gik på fodboldpension i sommer, men afbrød sit otium, da FC Barcelona bankede på døren.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P