Europa League

FCM vinder nervepirrende kamp mod Union St. Gilloise

FC Midtjylland vandt 1-0 mod Royale Union Saint-Gilloise, men sejren holdte hårdt.

UEFA Europa League-kampen mellem FC Midtjylland og Royale Union SG på MCH Arena i Herning torsdag den 24. oktober 2024.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
FC Midtjylland
FC Midtjylland
u v v t t
1 : 0
Slut
Union St. Gilloise
Union St. Gilloise
t v u u u
O. Diao
18′
  • FC Midtjylland kom forrygende fra land torsdag aften i kampen mod Union SG. Chancerne var mange, men det var forsvarsspilleren Ousmane Diao, som scorede kampens eneste mål
  • Union spillede sig langsomt ind i kampen, og FC Midtjyllands defensiv var på hårdt arbejde, hvor også målmand Elias Olafsson måtte hive flere store redninger ud af ærmet
  • Belgierne pressede på for en udligning og havde også et forsøg på stolpen, men det ender med en forløsende sejr for FC Midtjylland, som nu har syv point i Europa League efter tre kampe

Læs livebloggen fra kampen nedenfor.

90+4 SLUTFLØJT. FCM VINDER

90′ Der er lagt tre minutter til kampen. Folk står op på MCH Arena nu

88′ Union presser på, men uden held

83′ Franculino løber afsted mod Union St. Gilloises mål, men det hele ender med et målspark

78′ Flere udskiftninger hos FCM. Nu skal der polstres til de sidste afgørende minutter.

71′ Kæmpe chance til Buksa! Polakkens hovedstød tæt under mål bliver reddet på stregen takket være en stor refleks af Anthony Moris i gæsternes mål

68′ Simsir går i græsset, og skal modtage behandling. Offensivprofilen er dog klar igen. Samtidig melder stadionspeakeren, at 8.491 tilskuere er dukket op denne småkolde torsdag aften

65′ Olafsson med en ny stor redning. Igen på Mathias Rasmussens afslutning, som bliver viftet snert over overliggeren

62′ Oliver Sørensen har spillet færdig og lader sig udskifte. Også Jan Kuchta hopper ud. Ind er kommet Pedro Bravo og Franculino

57′ Det ser langt fra overbevisende ud i den midtjyske defensiv, hvor gæsterne er kommet bedst ud efter pausen

52′ Elias Olafsson hiver en stor redning op inde på stregen. FCM er slet ikke kommet ud af omklædningsrummet

51′ Mathias Rasmussen, Unions nordmand, header på stolpen! Tæt på 1-1

49′ Tæt på at Simsir kommer frem til en friløber, men Union SG får afvist i sidste øjeblik

47′ Union SG kommer frem til en afslutning fra kanten af feltet, men tordner bolden langt over mål

46′ ANDEN HALVLEG FLØJTET OP

FC Midtjylland kom ud med buldrer og brag, og kom også fortjent foran ved Ousmane Diao. Halvvejs i første halvleg spillede belgierne sig tilbage i opgøret, men uden for alvor at teste Olafsson i FCM’s mål.

45′ PAUSE PÅ MCH ARENA

44′ Anan Khalaili får sendt en afslutning afsted mod Olafssons mål, men islændingen holder afslutningen sikkert. FCM har godt at den snarlige pause

39′ Efter en periode med belgisk boldbesiddelse har FCM fået sat en prop i presset og er kommet tilbage på kuglen – uden dog at blive målfarlige

35′ Union har spillet sig ind i kampen, og gæsterne var tæt på at spille sig frem til en stor chance bag Mads Bech

30′ Kæmpe chance til Union SG, men Noel Sadiki glemmer at afslutte inde i det lille felt. En advarsel til FCM

27′ Union SG med et sjældent visit i FC Midtjyllands ende, men belgiernes hjørnespark løber ud i sandet. FCM på bolden igen.

22′ FC Midtjylland med et lovende angreb, men Osorio geniale førsteberøring bliver fulgt op af et elendig indlæg mod Buksa. Målspark til belgierne.

18′ MÅÅÅL! Ousmane Diao bringer midtjyderne fortjente i front, da han skubber bolden det sidste ind over stregen efter et fremragende indlæg fra Aral Simsir

17′ Giftig Martinez-flugter fra kanten af feltet, men bolden heades væk inde foran mål

15′ Der står FC Midtjylland på ALT i kampens indledning. Det virker bare som et spørgsmål om tid, inden Thomasbergs tropper bringer sig i front

13′ Kun stolpen og en sprællende Union-keeper holder Adam Buksas afslutning ude af målet. Tæt på 1-0 til FCM

11′ Union St. Gilloise noterer sig for sin første afslutning, men bolden er lige til at gribe for Elias Ólafsson

8′ Aral Simsir sender en farlig afslutning afsted fra venstre side, men belgierne får headet væk tæt på stregen. Flot start af midtjyderne på denne kamp.

4′ Oliver Sørensen med flotte fiksfakserier ude på kanten, men angrebet løber ud i sandet

3′ FCM sidder på spillet i indledningen, og Osorio kommer frem til en afslutning fra kanten af feltet, men afslutningen sidder lige på målmanden

1′ Så’ der kickoff på MCH Arena

FC Midtjyllands startopstilling

16. Elias Ólafsson
4. Ousmane Diao
5. Emiliano Martínez
6. Joel Andersson
11. Darío Osorio
18. Adam Buksa
22. Mads Bech
24. Oliver Sørensen
25. Jan Kuchta
43. Kevin Mbaby
58. Aral Simsir

Union SG’s startopstilling

49. Anthony Moris
4. Mathias Rasmussen
5. Kevin Mac Allister
13. Kevin Rodriguez
16. Christian Burgess
22. Ousseynou Niang
24. Charles Vanhoutte
25. Anan Khalaili
27. Noah Sadiki
28. Koki Machida
77. Mohammed Fuseini

Kampen fløjtes op klokken 18:45 og kan ses på Disney+.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P