Premier League

Schmeichel kritiserer United: Der skal mere ud af Højlund

Peter Schmeichel har stor fidus til Manchester United-angriberen Rasmus Højlund, men han mener ikke, at den engelske klub og Erik ten Hag er gode nok til at få det maksimale ud af danskeren.

Peter Schmeichel revser United Casemiro Manchester
Foto: Credit: Action Images / Barclays Livepic

Peter Schmeichel er fortsat stor fan af Manchester United. Og Rasmus Højlund.

Så den danske keeper-legende følger naturligvis tingenes gang i den kæmpende storklub, og han er ikke fuldstændig tilfreds med, hvordan der bliver arbejdet med Højlund.

Den unge danske angriber skal simpelthen serviceres bedre, mener Schmeichel.

– Holdet spiller ham ikke rigtigt, og så der er nogle ting, der skal korrigeres der.

– Nu er Ruud van Nistelrooy kommet til, og jeg har talt kortvarigt med han. Han siger, at der er så meget potentiale, siger Schmeichel til Tipsbladet.

Ruud van Nistelrooy blev i sommer ansat som assistent for United-træner Erik ten Hag. Og det lyder altså, som om Schmeichel ikke mener, den hollandske træner har arbejdet godt nok med Højlund indtil nu.

Rasmus Højlund scorede 16 mål i alle turneringer i sin debutsæson for De Røde Djævle. Storklubben endte på en skuffende ottendeplads i Premier League men reddede en smule af æren med et FA Cup-trofæ.

Selvom det er en sæson til glemmebogen for United og tildels for Højlund, har den danske angriber fortsat en stor beundrer i Peter Schmeichel.

– Han er et fantastisk talent. De muligheder, der ligger i ham, de er på højeste niveau, siger den nu 60-årige tidligere landsholdskeeper.

Rasmus Højlund har siddet ude med en lårskade siden en kamp mod Arsenal på sommerens træningslejr, og han har derfor endnu sin første kamp i den nye sæson til gode.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P