Ligue 1

Nye anklager om overgreb: Ben Yedder skal i retten

En ung kvinde har anklaget Wissam Ben Yedder for forsøg på seksuelt overgreb. Franskmanden blev i sidste weekend anholdt i sin bil tydeligt påvirket af alkohol, skriver L’Equipe.

Foto: Eric Gaillard/Reuters/Ritzau Scanpix

Problemerne hober sig op for den tidligere Sevilla-spiller Wissam Ben Yedder.

Den 34-årige franskmand har siden sidste sommer været under anklage for voldtægt og seksuelle overgreb på to kvinder. Og nu dukker endnu en sag op.

Ifølge L’Equipe har en ung kvinde anmeldt Ben Yedder for et seksuelt overgreb. Og mediet skriver, at franskmanden var varetægtsfængslet sidste weekend.

Overgrebet skulle angiveligt have fundet sted natten mellem fredag og lørdag i en bil nær fodboldspillerens hjem.

Ben Yedder og kvinden har eftersigende mødt hinanden samme aften, og senere har den tidligere Sevilla- og Monaco-spiller ifølge den unge kvinde forsøgt at overfalde hende.

I løbet af natten blev Ben Yedder ifølge mediet anholdt af politiet tydeligt påvirket af alkohol. Søndag morgen blev angriberen stillet for den dommer.

Her blev han indkaldt til en retssag, der står til at begynde 15. oktober, skriver L’Equipe.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P