International Fodbold

Kane på vej i klub 100: Hylder inspirationen Ronaldo

Hvis Harry Kane kommer i aktion mod Finland tirsdag aften, bliver det den tidligere Tottenham-spillers kamp nummer 100 for det engelske landshold.

Harry Kane besvarer pressens spørgsmål på vegne af England.
Foto: Jason Cairnduff/Reuters/Ritzau Scanpix

Harry Kane nærmer sig med hastige skridt en flot milepæl.

Den engelske landsholdskaptajn og topscorer runder sin kamp nummer 100 for Three Lions, når – eller hvis -han er på banen mod Finland tirsdag.

Bayern München-spilleren vil i så fald blive den tiende spiller til at træde ind i klub-100 for England. Men det er ikke en af de engelske koryfæer, der inspirerer Kane.

Det er en portugisisk rekord-maskine, Cristiano Ronaldo, som søndag aften scorede mål nummer 901 i en glorværdig karriere.

– Jeg elskede at se ham score det mål. Det er noget, der inspirerer mig til at blive ved med at spille så længe som muligt.

– Jeg elsker fodbold, og jeg elsker at repræsentere England mere end noget andet. Det vil jeg ikke have slutter lige foreløbig, siger den 31-årige angriber ifølge The Athletic.

Harry Kane er med imponerende 66 mål i nu 99 kampe den mest scorende englænder nogensinde.

Men han vil altså prøve – med inspiration fra Ronaldo og også Lionel Messi – at nå mere.

– Hvem ved, hvor mange kampe jeg kan nå, og hvor mange mål jeg kan score. Jeg er sulten efter mere, og jeg vil blive ved med at skubbe til mine grænser, siger han.

– De har begge den sult og begær måske nærmest næse for, hvordan de kan blive ved med at modbevise folk.

– At nå 900 mål i en karriere er en exceptionel rekord, og det er meget inspirerende, at spille indtil man er 38 år gammel. Det er noget, som hjælper og inspirerer mig, siger Kane.

Det er Peter Shilton, der topper listen over flest kampe for England med 125 optrædener i den hvide bluse. Wayne Rooney er nummer to på listen med 139 kampe, mens David Beckham har 115.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P