International Fodbold

– Jeg har ikke andre tanker end at fuldføre kontrakten

Ståle Solbakken har en aftale med det norske fodboldforbund om, at han står i spidsen for landsholdet til den kommende VM-kvalifikation. Den har han tænkt sig at overholde.

Foto: Fredrik Varfjell / NTB

Ståle Solbakken er en presset norsk landstræner.

Det er kun blevet til en sejr i de seneste seks kampe for et ellers godt besat Norge-mandskab med spillere som Erling Haaland, Martin Ødegaard og Alexander Sørloth.

Men Solbakken har ingen planer om at forlade den norske skude, selvom de gode resultater udebliver.

Det fortæller den tidligere FC København-træner dagen efter, Norge spillede 0-0 på udebane mod Kasakhstan i Nations League.

– Jeg har ikke andre tanker andet end at fuldføre min kontrakt her, siger han ifølge det norske medie Nettavisen på spørgsmålet om, om han er norsk landstræner, når VM-kvalifikationen begynder.

Det er et svar, som flugter med det, generelsekretæren for det norske fodboldforbund, Karl-Petter Løken, gav på et lignende spørgsmål tidligre lørdag.

Efter norsk skuffelse: Ståle sidder sikkert i sædet

Selvom Solbakken fokuserer på at fuldføre sin kontrakt, erkender han, at de utilfredsstillende resultater går ham på.

– Sådan er det, når man vil lykkes, og man gerne vil have at en loyal og hårdtarbejdende gruppe af spillere skal lykkes.

– Men det er mig, som åbner for, at spekulationerne fortsætter. Men i må også huske, at jeg skrev under på en ny aftale for halvlandet år siden, og der sagde jeg, at det bliver den sidste kvalifikation for mig, siger han til Nettavisen.

Kvalifikationen til VM i 2026, som spilles i USA, Mexico og Canada, begynder til foråret.

Ståle Solbakken blev ansat som norsk landstræner i 2020, og han skrev for godt halvandet år siden under på en aftale, som løber til 2025.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P