Irland-boss har slået England før: Den aften var speciel
Det er ikke første gang, at Irlands landstræner står overfor England. Dengang stod han dog i spidsen for det islandske landshold, da man nåede kvartfinalen ved EM i 2016.
Irland er ikke just favoritter, når man tager imod England lørdag aften i Dublin.
Men ikke desto mindre, er det sket før, at den irske landstræner, Heimir Hallgrímsson, har slået England.
Det skete ved EM-slutrunden i 2016, hvor han sammen stod i spidsen for det islandske landshold. Her slog man Three Lions med 2-1 i 16-dels-finalerne, der blev endedestination for de engelske favoritter.
– Den aften var speciel. Alt vi gjorde, var en succes. Om det var taktisk, i opbygningen eller forsvare vores mål. Samtidigt lykkedes intet af det England gjorde. Det var bare en af de dage, siger Hallgrímsson til Independent.
Nu skal han så forsøge, at tage pusten fra England igen.
– Jeg håber selvfølgelig, at det sker igen. Men vi ved, at selv hvis vi spiller vores bedste kamp, er det ikke sikkert, at det bliver til en sejr mod et godt hold som England.
Kane om Southgate-løse England: Vi skal vinde trofæerMen opgaven bliver langtfra den samme som i 2016 for den 57-årige landstræner. Englands trup er langt fra den samme, og Three Lions ‘lige ved og næsten-succes’ i sommers gør det til en markant anderledes modstander, forklarer han.
– Det er et helt anderledes hold. Den individuelle kvalitet på holdet (England, red.) er meget højere end dengang.
– Desuden kommer de lige fra en god turnering, og jeg vil sige, at den største forandring er, at de har tilbragt to måneder sammen der, hvor vi har haft tre dage til at forberede os.
Kampen fløjtes i gang kl. 18.00 og kan følges på TV2 Sport X.