International Fodbold

Verdens dårligste landshold vinder første kamp i 20 år

San Marino vandt torsdag aften for første gang siden 2004, da Lichtenstein blev besejret i Nations League D.

San Marinos spillere står i klynge
Foto: Alberto Lingria/Reuters/Ritzau Scanpix

7435 dage.

Så mange dage er der gået, siden San Marino landshold sidst vandt en landskamp. Det var tilbage i 2004, hvor man vandt 1-0 hjemme over Lichtenstein.

Men torsdag aften skete det igen for det lille land, da 142 kampes sejrstørke blev brudt. Og endnu en gang gik det ud over Lichtenstein.

Europas to dårligste landshold tørnede sammen i Nations League D, hvor gæsterne fra fyrstedømmet ellers fik bolden i nettet i første halvleg – men målet blev annulleret for offside.

Det var målløst ved pausen, men i anden halvleg kom forløsningen for San Marino.

En kikset clearing i Lichtensteins forsvar blev fulgt op af en flagrende målmand, som efterlod målet helt tomt til San Marinos Nicko Sensoli. Serie D-spilleren kunne derfor bringe værterne sensationelt i front efter 53 minutter.

Lichtenstein pressede på hen mod slutningen af kampen, men San Marino-spillerne forsvarede heroisk, og havde også selv muligheder for at lukke og slukke med en sidste scoring.

Der blev dog ikke scoret mere i kampen, og efter syv minutters overtid kunne San Marino-spillerne juble over den historiske sejr.

Ny rekord og nye features – dine besøg gør en forskel

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P