Bundesligaen

Officielt: Robert Skov på plads i Bundesliga-danskerklub

Robert Skov er onsdag præsenteret, som ny spiller i Union Berlin.

Robert Skov poserer i den røde Union Berlin-trøje
Foto: Union Berlin

Robert Skov har været uden kontrakt, siden aftalen i Hoffenheim udløb ved udgangen af sidste sæson.

Men nu har den 28-årige dansker fremtiden på plads.

Onsdag er han præsenteret i Bundesligaklubben Union Berlin, hvor han bliver holdkammerater med Frederik Rønnow og skal spille under Bo Svensson.

Klubben oplyser ikke, hvor lang en aftale der er indgået med Robert Skov. Men danskeren er glad for skiftet til den tyske hovedstadsklub.

– Jeg kender Union rigtig godt fra de seneste par år i Bundesligaen. Jeg har hørt en masse gode ting om klubben og folkene, og nu er jeg glad for at blive en del af klubben. Vi har en hård sæson foran os, hvor alle skal give alt, og det ser jeg frem til, lyder det fra Robert Skov.

Robert Skov poserer i den røde Union Berlin-trøje
Foto: Union Berlin

Klubbens administrerende direktør ser store kvaliteter i Skov, som i 2019 skiftede til tysk fodbold, da han forlod F.C. København.

– Robert er en interessant og frem for alt fleksibel spiller. Man ser heller ikke hans tekniske evner ofte. Hans fordel er desuden, at han allerede kender ligaen, og han kan derfor hjælpe os hurtigt.

– Vi er glade for, at han nu er en del af holdet, lyder det fra Union Berlins fodbolddirektør, Horst Heldt.

Den venstrebenet dansker er noteret for 114 kampe i Bundesligaen for Hoffenheim med 11 mål og 19 oplæg til følge.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P