Ekspert revser AaB-transfers: Alt er gratis og ukendt
Transfervinduet i Superligaen er lukket, og spørger man Viaplay-ekspert Kenneth Emil Petersen så har det ikke været et godt transfervindue set med AaB-briller.
Natten til tirsdag smækkede det danske transfervindue i.
Sommeren over er der blevet købt og solgt, og i AaB har man forsøgt at opbygge en trup, der kan klare skærene efter oprykningen fra NordicBet Ligaen til Superligaen.
Men den nordjyske traditionsklub kan meget vel få det svært i denne sæson, vurderer Viaplay-ekspert Kenneth Emil Petersen.
Han er nemlig langt fra overbevist over AaB’s tilgang i det netop overståede transfervindue, hvor en række gratis og ukendte spillere, er blevet hentet til Aalborg.
– De (AaB, red.) har haft et transfervindue, hvor alt der har været gratis, og alt der har været ukendt – det har man bare hentet ind. De har for mig stadig meget at bevise endnu, i forhold til om de kan være med på Superliga-niveau. Jeg er blevet mere ovebevist om, at de ikke kan det, end det modsatte, lyder det fra Kenneth Emil Petersen, inden han fortsætter:
– Jeg er ikke sikker på, at det her nye ejerskab i AaB kommer til at gøre noget godt for klubben. Jeg tror dog stadig, at AaB er en lille my bedre end Sønderjyske, Lyngby og Vejle. De har trods alt stadig nogle spillere med noget X-faktor. Det er svært at vurdere (alle de ukendte spillere, der er blevet hentet ind, red.), men indtil videre er jeg ikke overbevist.
I alt har AaB hentet ni spillere ind, hvoraf størstedelen har været på fri transfer, mens 13 spillere har forladt klubben ved enten salg, endt lejeophold eller ophævet kontrakt.
AaB’s transfervindue sommeren 2024
AaB har handlet flittigt ind i sommerens transfervindue, hvor en lang række ukendte spillere er tiltrådt, mens en række rutinerede kræfter har forladt klubben.
AaB transferoverblik:
Tilgange
Vincent Müller (MSV Duisburg)
Kelvin John (Jong Genk)
Andres Jasson (New York City)
Mylian Jimenez (Jong PSV Eindhoven)
John Iredale (SV Wehen Wiesbaden)
Marc Nielsen (Hvidovre IF)
Oumar Diakhité (VfL Osnabrück)
Bjarne Pudel (Borussia Dortmund)
Andreas Bruus (Troyes, Leje)
Afgange
Andreas Poulsen (Silkeborg IF)
Younes Bakiz (Silkeborg IF)
Jeppe Pedersen (IF Vestri)
Malthe Højholt (Pisa)
Marco Ramkilde (AB)
Jacob Ahlmann (Karrierestop)
Josip Posavec (Kontrakt ophævet, HNK Rijeka)
Milan Makaric (Kontrakt ophævet, Hapoel Tel Aviv)
Rasmus Thelander (Kontrakt ophævet, Silkeborg IF)
Max Vartuli (Sydney FC, retur fra leje)
Emmanuel Toku (OH Leuven, retur fra leje)
Richard Odada (Philadelphia Union, retur fra leje)
André Álvarez Pérez (Malmö FF, retur fra leje)
Lejeophold
Daniel Ask (Västerås SK)
Få det fulde overblik over AaB’s – og alle de andre superligaklubbers – gøren og laden på transfermarkedet denne sommer herunder.
Du kan også se hele Kenneth Emil Petersens vurdering af AaB’s transfervindue i videoen øverst i artiklen
Transfer overblik: Alle handler i Superligaen sommeren 2024