FC Midtjylland skal en tur til Slovakiet i jagten på CL
FC Midtjylland er klar til den sidste kvalifikationsrunde efter en samlet 1-3-sejr mod ungarske Ferencvaros, og her venter slovakkiske Slovan Bratislava.
FC Midtjylland skal en tur til Slovakiet.
Det står klart efter tirsdagens Champions League-brag mellem APOEL og Slovan Bratislava.
Slovakkerne fra Bratislava havde et stærkt 2-0-resultat med i bagagen til returopøgret på Cypern, hvorfor der slet ikke var behov for mål.
Målene udeblev da også, men tændingen på Cypern var ikke til at tage fejl af.
Hele 11 gange måtte kampens dommer dykke i lommen for at uddele gule kort.
For en af APOEL’s midtstoppere blev det endda til to advarsler, hvorfor Radosav Petrovic blev udvist efter 81 minutters spil.
FC Midtjylland spiller sine sidste skæbnesvangre Champions League-kvalifikationskampe mod Slovan Bratislava den 21. august på MCH Arena og den 28. august i Slovakiet.
FCM kæmper sig videre i CL-kval trods mareridtsstart