
Officielt: Tidligere FCK-stopper rykker til LaLiga
Fremover får Las Palmas glæde af den 27-årige skotte Scott McKenna, som siden januar spillede sin fodbold i F.C. København – det bekræfter klubben torsdag på sin hjemmeside.

Flere medier havde kaldt den – nu er det blevet til virkelighed.
Den tidligere FCK-lejesvend Scott McKenna er landet i det spanske, hvor han har skrevet under med LaLiga-klubben Las Palmas.
Det bekræfter den spanierne torsdag eftermiddag på sin hjemmeside, hvor klubben også oplyser, at den 27-årige skotte har skrevet under på en treårig aftale.

På den spanske ferieø er man meget begejstrede for nyerhvervelsen og hans kvaliteter.
– Den nye forsvarsspiller er kendt for sine evner i luften, sin styrke, aggression, karakter og hurtighed, skriver Las Palmas på sin hjemmeside.
I F.C. København blev det til 15 optrædener i foråret, hvor det dog ikke blev til nogen udpræget succes.