
FCK bekræfter: Brasiliansk angriber på vej til lægetjek
F.C. København har fredag aften bekræftet, at klubben forventer at hente den 19-årige brasilianer Robert.

Nyheden kom først fra brasilianske Cruzeiro, men nu bekræfter F.C. København.
Den danske klub er på vej til at hente Cruzeiros 19-årige angriber Robert på en lejeaftale med købsoption.
FCK skriver, at klubberne er blevet enige om en lejeaftale om den unge angriber, som endnu ikke har scoret i denne sæson for i Brasilien.
F.C. København oplyser, at Robert rejser til København de kommende dage, hvor de personlige detaljer skal forhandles på plads inden lægetjekket gennemføres.
Den 19-årige Robert blev rykket på på Cruzeiros førstehold i 2023, hvor han i alt er noteret for 30 kampe med et enkelt mål til følge.
Robert er ikke den eneste brasilianer, som kan være på vej til F.C. København. Også i de bagerste geledder kan københavnerne være på vej til at hente brasiliansk forstærkning. Læs mere her:
