International Fodbold

Danmark ude af EM efter Brøndby-, FCK-, og FCM-scoringer

Danmark skulle mandag aften forsøge at spille sig videre ved U19 EM, men det lykkedes ikke trods flere flotte scoringer.

Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Danmark er færdige ved U19 EM.

Holdet måtte se sig slået af Tyrkiet, efter en vild kamp der endte 3-3 med flere flotte mål i blandt.

Her var de danske klubber dog flot repræsenteret, da spillere fra både Brøndby IF, FC København og FC Midtjylland kom på måltavlen.

Brøndby IF-angriberen Oscar Schwartau bragte således Danmark foran efter 18 minutter efter et flot angreb, hvor angriberen sparkede bolden op i nettaget bag Tyrkiets målmand fra tæt under mål.

Ni minutter senere bragte Tyrkiet dog balance i regnskabet ved PSV-angriberen Emir Bars.

Efter 53 minutter bragte Tyrkiet sig så foran på et flot langskudsmål fra kanten af feltet, hvor Danmarks målmand så ganske prisgivet ud.

Schwartau om stjerne-sammenligning: Det er selvfølgelig stort

Efter 64 minutter blev det så 2-2 ved FC Midtjylland-angriberen Mikel Gorgoza efter nok en flot scoring, hvor Gorgoza fra kanten af feltet lobbede bolden i modsatte hjørne af målet.

Otte minutter senere igen bringer Tyrkiet sig så foran efter et hjørnespark og Danmark må igen forsøge at hanke op i sig selv.

Det lykkedes for Danmark, da FC Københavns Alexander Simmelhack scorede til slutresultatet 3-3 efter 76 minutter.

Desværre for Danmark skulle de dog bruge tre point for at gå videre ved slutrunden, og Danmark er nu ude af U19 EM.

Notifications

Notifikationer