Premier League

Medie: Brighton nærmer sig Messi-holdkammerat

Brighton er tæt på at sikre sig den unge sydamerikanske midtbanespiller Diego Gomez, som spiller i Inter Miami.

Foto: Megan Briggs/AFP/Ritzau Scanpix

Der kan være ny midtbanehjælp på vej til Premier League-klubben Brighton.

Ifølge journalisten Ben Jacobs nærmer klubben sig et indkøb af paraguayaneren Diego Gomez, som lige nu er holdkammerat med Lionel Messi i Inter Miami.

Journalisten skriver hos mediet GiveMeSport, at en transfer nærmer sig, og der kan blive tale om en pris på omkring 14 millioner euro.

Det er dog endnu ikke noget, som er fuldstændig aftalt eller lukket, men forhandlingerne skulle være i en afgørende fase.

Hvis parterne bliver enige, fortsætter 21-årige Gomez i Miami indtil januar, hvorefter han så skifter til Brighton. Med mulighed for en lejeaftale tilbage til USA.

Gomez skal deltage ved sommerens OL, som foregår i Paris. Og mediet skriver, at det ikke er en transfer, som bliver færdiggjort, før Paraguay er færdige.

Brighton henter ung midtbanespiller i Göteborg

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P