EM 2024

Stor udskiftning: Her er U19-landsholdets EM-trup

Der er foretaget en lang række udskiftninger i sidste time af U19-landsholdstræneren Morten Eskesen, som har måtte sammensætte en helt anden EM-trup før afrejse på lørdag.

UEFA Nations League kampen mellem Østrig og Danmark på Ernst Happel Stadion i Wien, mandag den 6 juni 2022

Seks spillere, som ellers skulle være med til U19-EM for Danmark bliver alligevel hjemme.

Dermed foretager den danske U19-landstræner Morten Eskesen seks udskiftninger i EM-truppen kort før afrejse til turneringen i Belfast på lørdag.

De seks spillere, der udgår af truppen, er Oscar Højlund, Victor Froholdt, Noah Nartey, Clement Bischoff, Conrad Harder og Amin Chiakha.

Ind i stedet kommer Tristan Andrew, Lasse Flø, Justin Janssen, Oskar Boesen, Mikel Gogorza og Hjalte Bidstrup indgår i truppen.

Se hele truppen nederst i artiklen

Årsagen til den store udskiftning i truppen er, at U19-EM er placeret således, at den kolliderer med de nationale turneringer.

Derfor har flere ikke haft mulighed for at deltage, lyder det fra DBU’s talent- og udviklingschef, Kenneth Heriner-Møller.

– Vi havde håbet på, at alle spillere var tilgængelige, da U19-EM er en vigtig turnering for landsholdet og spillernes udvikling.

– Når det så er sagt, så har der været en god dialog med klubberne i forhold til at få spillere udtaget. Hvis alle klubber bare var sig selv nærmest, så fik vi ingen potentielle superligaspillere med, men sådan foregår det heldigvis ikke, og det er vi glade for. Morten Eskesen og staben har et kontinuerligt tæt og godt samarbejde med klubberne.

Medie: Robert Skov overvejer FCK-retur

– Problemet opstår, når UEFA placerer et U19-EM uden for FIFA-vinduet, hvor turneringerne kører. Vi vil gerne indgå i en dialog med UEFA om problemet, så vi kan forklare, hvilke udfordringer det giver os, slutter Kenneth Heiner-Møller.

Ved den kommende EM-slutrunde for U19-landshold er Danmark havnet i gruppe med Frankrig, Spanien og Tyrkiet.

Turneringen sparkes i gang den 15. juli og løber frem til den 28. juli. Danmark åbner mod Spanien den 16. juli, hvorefter Frankrig og Tyrkiet venter henholdsvis den 19. juli og 22. juli

Danmarks U19-trup til EM:

Andreas Dithmer, Utrecht
Cornelius Olsson, F.C. København
Mads Nybo, C.D. Mafra
Ludwig Vraa-Jensen, Brøndby IF 
Frederik Roslyng, AC Horsens
Justin Janssen, FC Nordsjælland
Oskar Boesen, Silkeborg IF
Mads Bomholt, AaB
Mikel Gogorza, FC Midtjylland
Thomas Jørgensen, F.C. København
Hjalte Bidstrup, F.C. København
Lasse Flø, Vejle Boldklub
Lucas Høgsberg, FC Nordsjælland
Aske Leth, Silkeborg IF
Villads Schmidt, Bodø/Glimt
Alexander Simmelhack, F.C. København
Oscar Schwartau, Brøndby IF
Valdemar Byskov, FC Midtjylland
Emil Højlund, F.C. København
Tristan Andrew, F.C. København

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P