Officielt: Tidligere FCN-stjerne skifter permanent til storklub
Olympique Lyon har søndag aften offentliggjort, at man har hentet den tidligere FC Nordsjælland-stjerne Ernest Nuamah på en permanent aftale.

Nu er det endelig officielt.
Ernest Nuamah har vekslet sit lejeophold i Olympique Lyon til et permanent et af slagsen.
Det lå dog hele tiden i kortene.
Egentlig var det franskmændenes søsterklub RWD Molenbeek, der officielt købte ghaneseren fri i FC Nordsjælland, men nu er han blevet sendt endegyldigt videre til Frankrig, hvilket var planen.

Øjeblikkeligt efter skiftet til Molenbeek blev Nuamah nemlig sendt på lån til Lyon, og det vakte opsigt hos FIFA.

Lyon oplyser, at man har betalt 28,5 millioner euro for den 20-årige kantspiller, hvilket svarer til 212 millioner danske kroner - omtrent det samme, som Molenbeek betalte sidste år.
Ernest Nuamah har skrevet under på en aftale frem til 2028.
I den forgangne sæson spillede den tidligere FCN-stjerne 33 kampe for Lyon, hvor han bidrog med tre scoringer og to oplæg.
Ernest Nuamah
Olympique Lyon












