3F Superligaen

Lyngby-chef lukker næsten vinduet – jagter én plads

Lyngby Boldklub har været aktive i begyndelsen af transfervinduet, og klubbens sportschef forudser et roligt vindue herfra. Han kommer dog også med en lille åbning.

Superligakampen mellem Vejle Boldklub og Lyngby Boldklub på Vejle Stadion onsdag den 15. maj 2024.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

En række spillere er væk, Mathias Hebo er hentet ind, og derudover er der forlænget med en række profiler i Lyngby Boldklub.

Nicas Kjeldsen er da også godt tilfreds med klubbens foreløbige gøren og laden på transfervinduet.

Faktisk så godt, at han nu forudser, at det bliver et roligt resterende vindue for De Kongeblå fra det nordkøbenhavnske.

– Jeg tror det bliver forholdsvis stille og roligt herfra. Det kan godt være vi henter noget ind, hvis vi pludselig får muligheden for at slå til på det rigtige. Defensivt og centralt på midten er vi godt tilfredse, så vi kigger nok på den sidste tredjedel hvis det skal være. Men der er mange scenarier, og grundlæggende har vi en stor tro på de spillere, vi har, udtaler Kjeldsen til klubbens hjemmeside.

Kjeldsen og Lyngby har blandt andet sagt farvel til rekordsalget Andri Gudjohnsson, midtbanedynamoen Tochi Chukwuani og en række unge spillere.

– Selvom vi har fået sendt nogle spillere videre, så har vi stadig en ret stor og bred trup med både etablerede og unge, der står på spring. Der er rigtig meget talent i truppen, og flere, der gør sig til og viser sig frem her i opstarten. De får chancen, lyder det fra Nicas Kjeldsen.

Lyngby har forlænget aftalerne med Andreas Bjelland, Brian Hamalainen og Jonathan Amon, ligesom unge Peter Langhoff er rykket i førsteholdstruppen.

Morten Karlsen har overtaget trænerroret efter David Nielsen.

Agon Mucolli efter OB-exit: Har været tragikomisk

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P