
Medier: FCM henter spiller for snuden af storklubber
Både Tipsbladet og Bold erfarer torsdag, at FC Midtjylland henter en senegalesisk forsvarsspiller for snuden af et par portugisiske storklubber.

Tirsdag var det Pedro Bravo.
Onsdag var det Denil Castillo.
Torsdag forlyder det nu, at FC Midtjylland har sikret sig ugens tredje spillertilgang.
I hvert fald skriver både Tipsbladet og Bold, at midtjyderne har udstyret Ousmane Diao med en kontrakt.
Den 20-årige forsvarsspiller har det seneste halvandet år haft sin daglige gang i søsterklubben C.D. Mafra.
Samtidig skulle den senegalesiske U20-landsholdsanfører have været på blokken hos klubber som Sporting og Benfica, men han er altså angiveligt nu klar til at tørne ud for FCM i stedet.
Han har efter sigende skrevet under på en aftale af fem års varighed.