Premier League

Højlund i United-interview: Jeg blev overset i FC København

Rasmus Højlund blev vejet og fundet for let i FC København, mens han i dag er angriber i Manchester United. Det sætter han blandt andet ord på i et interview med den engelske klubs tv-hold.

Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix

Rasmus Højlund deltog for nylig i et interview med Manchester Uniteds tv-hold.

Her havde fans mulighed for at stille den danskeren spørgsmål, og Højlund svarede således blandt andet på, hvem der har haft størst betydning for hans karriere og hvilket råd, han vil give unge fodboldspillere.

– Jeg husker det rigtig godt, det var et godt øjeblik. At gå igennem tunnellen første gang med nogle store spillere, som jeg har set spille i lang tid. Når man går på banen, er der altid den her fantastiske atmosfære. Så snart kampene starter, bliver man nødt til at fokusere på øjeblikket, så det er svært for mig virkelig at forstå, hvilken atmosfære der var der før. Jeg var heldig at være på tribunen i et par af kampene tidligere i den sæson, så jeg vidste godt, det ville blive en vild oplevelse, lyder det fra Rasmus Højlund adspurgt om.

Adspurgt om, hvem der har haft den største påvirkning på Højlunds karriere, nævner Højlund en tidligere holdkammerat fra Sturm Graz, angriberen Jacob Jantscher.

– Han var rigtig god ved mig, og han ville have mig til at udvikle mig. Han var meget tålmodig med mig, og han ville have mig til at lykkes. Han fodrede mig med bolde og vi havde en god forståelse for hinanden. Jeg synes vi supplementerede hinanden.

På spørgsmålet om, hvilket råd Højlund vil give unge fodboldspillere, kommer danskeren ind på sin tid i FC København.

– Lad være at give op. Jeg blev overset for nogle år siden i København, og jeg er kommet tilbage på to år. Nu er jeg her og spiller for Manchester United, så der er altid en anden vej. Det er måske ikke den vej, du ønsker, men du vil lykkes på et tidspunkt, hvis du bliver ved at tro på dig selv.

Rasmus Højlund og det danske landshold møder Slovenien ved EM søndag klokken 18.00.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P