EM 2024

Hjulmand har EM-truppen klar: Venter til efter træning

Kasper Hjulmand bekræfter fredag eftermiddag, at han har truffet en beslutning om, hvem der skal repræsentere Danmark ved EM 2024. Han vil dog endnu ikke røbe noget, da han vil have dagens træning med.

Landstræner Kasper Hjulmand ser alvorlig ud til pressemøde.
Foto: Mathias Blohm/ campo.dk

Dagen i dag, fredag, skal Kasper Hjulmand udtage truppen, der skal repræsentere Danmark ved EM 2024 i Tyskland.

Endnu er der ikke meldt noget ud officielt, men den danske landstræner bekræfter på fredagens pressemøde, at han har holdkortet klar til EM-slutrunden.

Han vil dog fortsat afvente en smule, da han ønsker, at fredagens sene træning skal overstås først.

– Det er jo klart, at jeg har truffet en beslutning, men der er jo også en grund til, at vi skal have dagens træning med, fortæller Kasper Hjulmand på pressemødet og fortsætter:

– Der kan ske ting til træning også, og det ville være dumt at gøre noget nu, og så sker der et eller andet til træning. Så vi træner, og så træffer jeg en beslutning og går videre derfra.

I samme forbindelse svarer Kasper Hjulmand også på nogle af de spørgsmål, der har været til landsholdets defensiv, hvor der har været sat spørgsmålstegn ved spillere som Simon Kjær og Victor Nelsson.

Landstræneren bekræfter på pressemødet, at Victor Nelsson har trænet med resten af holdet torsdag og ser fin ud.

Det vides endnu ikke, hvornår landstræneren helt præcist vil udtage den endelig trup til EM 2024. Sikkert er det dog, at det bliver i løbet af fredag.

I mellemtiden kan man dykke ned i campo.dk’s seneste udgave af EM Ambassaden, hvor Rasmus Würth er i studiet for at diskutere en række landsholdsspilleres manglende spilleminutter på klubholdene.

Du kan også blive helt klar til EM 2024 i campo.dk’s ultimative guide til EM-slutrunden her

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P