Bundesligaen

Kompany glæder sig til stor tysk udfordring

Vincent Kompany har fået en kontrakt med Bayern München, som gælder indtil 2027.

Vincent Kompany krammer Thomas Frank.
Foto: Peter Powell/Reuters/Ritzau Scanpix

Det er et skridt eller to op af karrierestigen.

Vincent Kompany skifter Premier League-nedrykkerne Burnley ud med Bundesligaen og storklubben Bayern München.

Det er en udfordring. Men det er også en udfordring, som den tidligere Manchester City-anfører glæder sig til.

– Jeg ser frem til det. Det er en stor ære, at jeg får lov til at arbejde for den her klub. Bayern München er en institution i international fodbold, siger han ifølge Bild.

Vincent Kompany har tidligere spillet under en tidligere Bayern München-træner, Pep Guardiola. Og det er også til at få øje på, hvor træner-Kompany har inspiration fra.

– Som træner skal du stå for det, du er som person. Jeg elsker at have bolden, være kreativ. Men vi skal også være aggressive og modige, siger han.

Før sin tid i Burnley, som han nåede at være træner for i to år, var han træner i belgiske Anderlecht.

I Burnley var han med til at rykke holdet op fra Championship til Premier League. Men de rykkede altså ned igen i denne sæson.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P